SKOLIOSETRÆNING
Hos ScoliYoga starter alle forløb med en kropsanalyse, hvor vi vurderer dine kurver, rotationer og kompensationer. På baggrund af analysen vurderes, om du skal fortsætte i et behandlingsforløb eller på et specialiseret hold, afhængigt af din rygs struktur og dit funktionsniveau.
Alle forløb – både hold og behandlingsforløb – bygger på individuel tilpasning og faglig opfølgning. Det sikrer, at du altid træner med udgangspunkt i din rygs struktur, dit åndedræt og din aktuelle balance.
YOGAHOLD
Disse hold er målrettet dig, der ønsker at arbejde aktivt med din skoliose gennem specialiseret træning og personlig vejledning.
Træningen foregår i små grupper med individuel instruktion, hvor du gradvist lærer at støtte og korrigere din ryg.
YOGA FOR SKOLIOSE
Torsdag kl. 16:30-17:45
Yoga for Skoliose er et træningshold, hvor du lærer at arbejde med din krops asymmetrier gennem styrkende og afspændende øvelser. Vi arbejder med en kombination af mobiliserende, styrkende og afspændende øvelser, som støtter en mere stabil og balanceret kropsholdning.
INDIVIDUEL TILPASNING
Du får individuel vejledning og korrektion undervejs. Alle øvelser tilpasses din skoliose, din kropsholdning og dit funktionsniveau, så du trygt kan arbejde med netop de områder, hvor du oplever spændinger eller begrænsninger. Jeg guider dig i at finde den rette balance i stillingerne.
Fokus er at skabe længde, reducere rotationer, afspænde muskler og støtte kroppen i at finde bedre balance, så du gradvist opbygger mere kropsbevidsthed og stabilitet.
SÅDAN ARBEJDER VI
Vi kombinerer rolige sekvenser med fokus på åndedrættet og holdningskorrigerende teknikker, der hjælper dig til at mærke forskellen mellem kompenserende mønstre og mere afbalancerede bevægelser. Målet er at give dig konkrete redskaber, du kan bruge både på måtten og i din hverdag.
SCOLIOSTRETCH
Torsdag kl. 18:00-19:00
ScolioStretch er et skånsomt træningshold for dig med skoliose eller rygsmerter – og for dig, der ønsker at smidiggøre din ryg. Her arbejder vi med forlængende stræk, åndedræt og afspænding, som kan hjælpe kroppen til at slippe spændinger og opnå mere bevægelsesfrihed.
INDIVIDUEL TILPASNING
Alle øvelser justeres til din ryg og dit udgangspunkt. Jeg giver individuel vejledning undervejs, så du kan arbejde trygt med de områder, hvor du oplever ubalance eller begrænsning i bevægelsen.
SÅDAN ARBEJDER VI
Vi kombinerer elementer, hvor stillingerne holdes længere tid for at give muskler og bindevæv mulighed for at slippe. Fokus er at skabe længde igennem hele kroppen, afspænde overspændte muskler og give dig redskaber til at støtte kroppen i en mere afbalanceret holdning.
Alle forløb hos ScoliYoga bygger på en forudgående kropsanalyse.
På den måde sikrer vi, at både træning og forløb tilpasses individuelt ud fra din rygsøjle, dine kurver og dit funktionsniveau.
| Forløb | Fokus | Målgruppe | Type | Deltagere |
|---|---|---|---|---|
| Yoga for Skoliose | Styrke, mobilitet og kropsbalance | Nye deltagere | Træning | Max 6 |
| ScolioStretch | Forlængelse og afspænding | Nye deltagere | Træning | Max 6 |
| Skoliose Forløb+ | Stabilitet og funktionel støtte | Igangværende kunder | Behandlingsforløb | Max 4 |
| ScolioStretch+ | Afspænding og balance | Igangværende kunder | Behandlingsforløb | Max 4 |
Holdene er åbne for nye deltagere efter gennemført kropsanalyse. De behandlingsrettede forløb er for igangværende kunder, der allerede er i et individuelt forløb hos ScoliYoga.
PRAKTISKE INFORMATIONER
Jeg anbefaler, at du læser den praktiske information nedenfor. Her finder du alt om behandlingsforløb, skoliosetræning, priser og afbudsregler.
FØR DU STARTER
Kropsanalysen giver os et præcist overblik over din rygsøjles kurver, rotationer og eventuelle smerter. På baggrund af analysen tilpasses træningen, så den passer til din ryg og dit funktionsniveau.
- Kropsanalysen er altid første trin, før du kan starte et forløb eller et hold.
- Formålet er at sikre, at træningen understøtter din krops struktur og helbredstilstand.
Jeg tilbyder behandlingsforløb og sundhedsydelser, hvor skoliosetræning indgår som en del af forløbet. Tilbuddene henvender sig til personer, der har fået diagnosticeret skoliose af en rygspecialist.
Er du i tvivl, om du har skoliose, anbefaler jeg, at du får det vurderet hos en rygspecialist eller læge.
Læs mere om udredning og billeddiagnostik på skoliose.nu.
Behandlinger tilbydes også til dig, der ikke har skoliose – fx ved spændinger, smerter eller behov for afspænding og bedre kropsbalance.
FØR DU TILMELDER DIG
Skoliosetræning foregår i små grupper (maks. 6 deltagere) med individuel vejledning målrettet din skoliose.
- Du skal kunne komme ned og op fra en yogamåtte uden hjælp.
- Holdene er for voksne (18+) uden stivgørende rygoperation.
- Er du opereret, er du velkommen til at kontakte os for individuel vurdering af dine muligheder.
OM FORLØBET
Skoliosetræningen består af holdningskorrigerende øvelser, åndedrætsteknikker og manuelle elementer, der alle tilpasses dine kurver, rotationer og asymmetrier.
Formålet er at:
- forbedre kropsbalance og symmetri
- mindske spændinger
- støtte rygsøjlens naturlige forlængelse og stabilitet
Træningen kan foregå individuelt eller i små grupper, afhængigt af dit behov og dit forløbsformål.
Behandlingsforløbet justeres løbende ud fra dine fremskridt og din dagsform.
ABONNEMENT
Med abonnement træner du fast på det skoliosehold, du er tilmeldt.
Betalingen opkræves automatisk hver måned, og abonnementet giver dig den laveste pris pr. gang.
Pause og opsigelse:
- Du kan sætte dit medlemskab i bero ved ferie, sygdom eller lign.
- Minimumsperiode for pause: 14 dage.
- Maks. 3 måneders pause ad gangen.
- Gebyr for pause: 150 kr.
- Kan sættes i bero 2 gange årligt ved skriftlig kontakt.
Efter bindingsperioden kan abonnementet opsiges skriftligt med 1 måneds varsel, senest en uge før næste betaling.
KLIPPEKORT
Klippekort giver fleksibilitet for dig, der ikke kan træne hver uge.
- Du kan bruge kortet på et eller flere hold.
- Tilmelding skal ske senest 48 timer før træning.
- Klippekortet er personligt og gyldigt i 2 måneder fra købsdato.
- Ubrugte klip refunderes ikke.
- Kortet kan ikke sættes i bero, konverteres eller deles med andre.
AFBUD
Husk at melde afbud i god tid – senest 24 timer før din tid eller holdstart.
- Ved udeblivelse uden afbud opkræves fuld pris og et gebyr på 50 kr.
- Ved klippekort trækkes ét klip.
- Afbud skal ske skriftligt via hjemmesiden (autoreply-beskeder modtages ikke).
GEBYRER & TILLÆG
- Administrationsgebyr: 25 kr. ved manuel betaling (bortfalder ved online betaling).
- Tillæg uden for åbningstid: 150 kr. ved aftaler efter kl. 16:00, i weekender eller på helligdage.
Hos ScoliYoga tilbyder jeg både specialiserede hold og behandlingsforløb.
Alle tilbud udspringer af en forudgående kropsanalyse, så din rygsøjles struktur og dit funktionsniveau danner grundlag for, hvilket hold eller behandlingsforløb der passer bedst til dig.
Alle forløb er udviklet med fokus på kvalitet, sikkerhed og kontinuitet, så du kan arbejde trygt og målrettet med din ryg gennem hele forløbet.
Yogaudstyr & Påklædning
Vi bruger yogablokke, stropper, tæpper m.m. efter behov, så du kan udføre øvelserne skånsomt og med korrekt støtte. Du er velkommen til at medbringe dit eget udstyr eller låne/leje i studiet efter aftale.
LÆS HVAD KUNDERNE SKRIVER
Adresse
ScoliYoga
Lyngbygaardsvej 96A
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 6930 3940
[Find vej]
© ScoliYoga | by DezignMekka