ANBEFALINGER
“Vi har hver gang vi har set, talt og skrevet med Birgitte følt os mødt.”
Vi har kendt Birgitte siden dec. 2022.
Vores datter Karoline fik 2016 konstateret skoliose. Den gang var hun 12 år.
Vi får kontakt til Birgitte efter at have hørt positivt omkring hendes skoliose træning.
Vores datter Karoline fik i 2021 besked på, at hun skulle opereres for sin skoliose. Vi sagde nej, eftersom vi gerne ville prøve andre muligheder og gerne ville undgå operation.
I december 2022 besøger vi Birgitte i København. For første gang siden Karoline var 12 år, får Karoline en viden omkring sin ryg, som vi på intet tidspunkt har fået. Karoline får en grundig gennemgang, er igennem test og får forskellige øvelser. Karoline lærer her, hvad der er godt for hende at gøre, hvilken træning som er vigtig for at styrke og bevare kontrollen over sin ryg, og det handicap hun har.
Karoline har siden december 2022 fået træning fast hver 14 dag. En træning som gavner hende meget. Vi har stadig stor gavn af Birgittes indgående kendskab til skoliose, hendes holdningskorrigerende træning og smertebehandling. Birgitte har altid tilpasset øvelserne individuelt til Karoline.
Ud over vigtig viden omkring skoliose og træningen som Karoline får, så har Birgitte hjulpet os med at tydeliggøre rammerne omkring de muligheder for støtte, som Karoline kan søge om, når hun har skoliose. Karoline har benyttet sig af ekstra tid til skriftlige eksamener og hjælpemidler til at afhjælpe ryggen.
Karoline er glad for sin træning, hun har altid fået svar på sine spørgsmål, samt fået støtte og vejledning i sine bekymringer. Karoline har mærket, hvordan hun med målrettet træning har fået det bedre i sin ryg og reduceret sine smerter.
Vi har hver gang vi har set, talt og skrevet med Birgitte følt os mødt. Vi vil klart anbefale Birgitte, og vi takker hende for hendes imødekommenhed, hjælpsomhed og ærlighed.
“Du er bare en stjerne, Birgitte!..”
I løbet af formiddagen, efter min morgencykeltur, er mine smerter stille og roligt fordampet og er nu på normalt niveau, efter en uge, hvor den bare har støjet ualmindeligt højlydt…. Det var lige de stræk, der skulle til.
Life is good, god weekend og tak for dig!
“Jeg kan varmt anbefale andre med scoliose – opererede såvel som ikke-opererede – at prøve ScoliYoga..”
“Jeg har gået til mange forskellige typer fitness/yoga/træning i min tid. Jeg blev opereret som 12-årig i 1978 og stivgjort i hele thoraxdelen af ryggen. Mine følgeskavanker er naturligt nok blevet mere og mere udtalte med årene, og jeg har prøvet en masse velmenende instruktører gennem tiden. Fælles for dem har været, at de ganske enkelt ikke har haft nok indsigt i scoliose og derfor ikke har kunnet vejlede ordentligt – trods gode intentioner. Det har sandsynligvis resulteret i, at jeg indimellem har gjort mere skade end gavn, når jeg har trænet, fordi træningen ikke var målrettet min skæve ryg og de deraf afledte dårligdomme.
Hos ScoliYoga har jeg oplevet en helt anden tilgang. Her bliver der taget hånd om den enkeltes skader og taget højde for “defekterne” i løbet af timerne, og Birgitte kommer beredvilligt med råd og vejledning, så man kan lave øvelser hjemme, rette op på uvaner i dagligdagen og dermed få optimalt ud af sin træning og et større velvære generelt.
Jeg har suppleret den ugentlige scoliosetræning med behandlinger/massage hos Birgitte, og hun har med ekspertise og akkuratesse formået at ramme plet på mine ømme områder (!). Eksempelvis er min trochanter-bursit, som i årevis har været ret hæmmende for mine fysiske udfoldelser, blevet mærkbart bedre efter Birgittes behandlinger.
Jeg kan kun varmt anbefale andre med scoliose – opererede såvel som ikke-opererede – at prøve ScoliYoga. Det er lidt dyrere end “almindelige” massagebehandlinger og yogatimer, men det er helt sikkert det værd.”
“Jeg kan varmt anbefale andre skolioseopererede at deltage på Birgittes yogahold..”
“Jeg blev opereret for en S-formet skoliose som 13-årig for 11 år siden og har haft stor gavn af at deltage på Birgittes yogahold for skoliosepatienter.
Jeg har haft en del muskelspændninger i den ene side af min ryg det seneste års tid, men de er næsten forsvundet, efter at jeg startede til yoga. Derudover har min ryg det meget bedre generelt, idet yogaøvelserne virkelig får løsnet op for nogle dybereliggende muskelspændinger og giver en mental ro.
Som skolioseopereret har det været altafgørende for mig, at der altid bliver taget hensyn til de begrænsninger, jeg har. Birgitte er virkelig dygtig og rigtig god til at give alternativer, når der er øvelser, som kan være svære at udføre som opereret.
Jeg kan varmt anbefale andre skolioseopererede at deltage på Birgittes yogahold”.
“Det giver mig en masse overskud og motivation til at tage vare på min skoliose…”
Hej skoliose-yoga-interesserede 😉
Har du skoliose? Smerter? Svært ved at finde ud af, hvordan du bedst håndterer det? Jep, også her. Mit navn er Annika Munch Pedersen, jeg er 19 år gammel og har skoliose. To kurver ned langs rygsøjlen og daglige smerter. Det er kun 1,5 års tid siden, at jeg fik det konstateret, selvom jeg har gået rundt med rygsmerter i 4-5 år. Ingen kunne give mig en ordentlig forklaring på, hvad der ”var galt med mig” trods mange besøg hos fysioterapeuter, osteopater, reumatologer og andre specialister. Alle havde de forskellige behandlingsmetoder, som de mente, var rigtige for mig, og hver gang gik jeg forhåbningsfuldt hjem med nye øvelser og forventninger til, at det denne gang ville hjælpe. Men uden held… Da jeg langt om længe fik taget et røntgenbillede af min ryg, var den s-formede kurve på min rygsøjle ikke til at tage fejl af. Det var et slag i maven at se sin ryg så skæv, men det var samtidig også en lettelse endelig at få svar på, hvad der skyldtes mine smerter. Jeg fik endelig bekræftet, at jeg ikke ”bare” er almindelig rygpatient, men at jeg har brug for særlige øvelser til at justere min ryg, og jeg kunne derfor begynde at begrænse min research af behandlingsmuligheder.
Jeg var på daværende tidspunkt villig til at prøve stort set alt, og da jeg hørte om Birgittes yogahold for skoliose, var det naturligvis også noget, som jeg måtte forsøge mig med. Jeg var selvfølgelig skeptisk, fordi jeg før havde været vant til at stoppe alle mine forrige behandlinger efter kort tid, da jeg gang på gang mærkede, at det ikke gjorde nogen gavn for min ryg. Men Birgittes yogahold overraskede mig positivt, da jeg for første gang kom til en prøvetime. Jeg kan nu sige, at jeg har holdt fast i det siden dets opstart for et års tid siden, og jeg har ikke i sinde at stoppe foreløbig. Mødet med Birgitte åbnede mine øjne op for, hvad jeg med min skoliose har af særlige behov, og hun gav mig både tid og plads til at mærke efter i min krop, hvad der føltes rigtigt og forkert i de forskellige øvelser. Det er et bevidst valg fra Birgittes side, at vi ikke er så mange mennesker på holdet, da hun på den måde kan overskue at fokusere på alles individuelle skolioser, således at alle føler, at de får det optimale ud af undervisningen. Dette er noget, der fungerer rigtig godt og skaber grobund for, at vi lærer at forstå vores kroppe og vores skævheder. Birgitte er meget tålmodig og forstående over for, at ikke alle kan være med på alle øvelser, og hun har altid en alternativ øvelse gemt i ærmet til dem, som har svært ved en særlig øvelse eller stilling. Det betyder, at alle føler, at de kan være med uanset hvilken alder eller skoliose, de har. Derudover planlægger Birgitte undervisningen fra gang til gang med inddragelse af hele kroppen men med fokus på forskellige kropsdele fra gang til gang. Derfor bliver undervisningen altid varieret og når ud til alle.
Personligt kender jeg følelsen af at synes, at man er alene med sin skoliose, fordi det er så forholdsvis sjældent, at man møder andre, der har det. Yogaholdet er med til at skabe et sammenhold og et tilhørsforhold, fordi vi her kan snakke om de ting angående vores rygge, som de fleste andre ikke forstår. Yogatimerne bliver altid gjort hyggelige, fordi vi kan grine sammen af vores finurlige skævheder og de små oplevelser i hverdagen, som kun vi forstår. Derudover mærker vi også, hvordan vi sammen udvikler os og bliver bedre til at udføre yogaen fra gang til gang. Flere gange har vi taget os selv i at være meget bedre til at udføre en særlig øvelse, end vi var for blot få måneder siden – og det er noget, der er meget motiverende 🙂
Jeg forlader hver uge yogaundervisningen med et smil på læben – uanset hvilket humør jeg var i, da jeg kom. I en travl hverdag kan det være svært at sætte tid af til at passe på sin ryg og komme helt ned i gear i behagelige stillinger. Det kan også virke uoverskueligt at finde ud af, hvordan man skal gribe det an, for hvordan ved man egentlig, om man gør det rigtigt, og hvordan ved man overhovedet, hvilke øvelser man skal lave? Det hjælper Birgitte med. Yogaundervisningen giver læring om, hvilke øvelser og stillinger, der passer til den enkeltes skoliose, og det giver mulighed for at kunne slappe helt af i ryggen og afhjælpe smerter. Alt i alt kan jeg kun tale godt om yoga for skoliose og Birgittes måde at undervise på. Det giver mig en masse overskud og motivation til at tage vare på mig selv og forstå min rygsøjle. Og netop forståelsen for sin ryg er vigtig ift. at få det bedre i sin skoliose. Jeg vil derfor varmt anbefale yoga for skoliose til alle, som føler, at de har lyst til at gøre deres skoliose en tjeneste 🙂
“Yoga for Skoliose – En åbenbaring for mig..”
Da jeg startede på yogaholdet for skoliose i september 2015, må jeg indrømme, at det var med skepsis for, om jeg ville have gavn af det. Inden da havde jeg i et par år haft smerter i ryg og ben. Jeg havde prøvet akupunktur, fysioterapi, massage og kiropraktik uden større effekt.
Mine venner og kollegaer var begyndt at bemærke, at jeg var skæv, specielt når de så mig bagfra. Jeg bad min læge om en henvisning til røntgen af min ryg og blev lidt chokeret da jeg fik røntgenbeskrivelsen, som viste, at jeg har en skoliose. Men samtidig var det en lettelse at få årsagen til mine smerter og skævhed. Jeg blev henvist til en fysiurg, hvis eneste bud på behandling var styrketræning i fitnesscenter. Jeg begyndte at undersøge alternative muligheder på Internettet og faldt over et nyt yogahold specielt for Skoliose.
Det har været noget af en åbenbaring for mig at følge Birgittes dygtige undervisning, som hun har målrettet vores individuelle skavanker. Jeg har personligt fået det meget bedre med min skoliose, og mine smerter er nu reduceret så meget, at jeg kun sjældent har behov for smertestillende medicin.
“Yogaundervisning af ekstremt flot klasse..”
Birgitte bruger sin autoritet på en blid, tjekket og værdig måde. Hun er enormt dygtig, og det falder hende naturligt at undervise. Birgitte er super god til at holde strukturen og sætter en høj grad af professionalisme i sin undervisning.
Det er rart og belærende, når Birgitte underviser. Man ved, at øvelserne er afprøvet – hun bruger ikke eleverne som prøveklud. Birgitte holder rummet og har overskud til at være individuelt tilstede for at rette hver enkelt deltager på holdet.
Det er meget lang tid siden, at min skoliose-krop har haft det så dejligt!
Jeg har egentlig ikke været plaget af rygproblemer, før jeg nåede til overgangsalderen!
Så opdagede jeg til min skræk, at mine rygsmerter skyldtes en skoliose – som jeg ikke anede, at jeg havde.
Jeg søgte med lys og lygte efter steder, som kunne hjælpe mig med rygproblemerne. Og blev rigtig glad da jeg opdagede ScoliYoga i Lyngby, selvom det var lidt langt væk fra min bopæl i Sydhavnen. Der var desværre lidt ventetid, da holdene var booket op. Men det var helt sikkert værd at vente på.
Birgitte, som underviser os, har selv skoliose, og det er en kæmpe fordel.
Hun er meget vidende om, hvordan ryggen er konstrueret og hvilke øvelser der er bedste for rygge med skoliose. Og hun øser gerne af sin viden, så man også forstår hvorfor ryggen gør som den gør. Det betyder også, at man føler sig fuldstændig i trygge hænder.
Holdene er på max. 8 personer, hvilket i sig selv er virkelig værdifuldt. Så er der tid til at rette på os under øvelserne, hvilket kan være nødvendigt for at få det optimale ud af det. Så bliver der lige lagt en pølle her, og et tæppe der og så kan øvelsen udføres uden af lave yderligere skade.
Den største aha-oplevelse jeg personligt selv har haft, var da vi en dag lavede restorative yoga øvelser. Her blev vi alle lagt til rette med yogablokke, pøller, tæpper osv., så vi fik en total afslapningsfornemmelse i hele kroppen. Det er meget lang tid siden, at min krop har haft det så dejligt! J
I det hele taget er det dejligt, at være på et yogahold med ligesindede. Når de andre holddeltagere taler om rygsmerter, så ved man med det samme, hvad de mener.
Jeg giver mine varmeste anbefalinger til ScoliYoga.
“Ugens fysiske oase for mig, er at gå til skoliose yoga..”
Ugens fysiske oase for mig, er at gå til skoliose yoga. Glem alt andet hvad du har prøvet før af hold, her er hver og en, en ener og bliver mødt således. Variation og udfordringer man kan klare, tiden flyver afsted, og bagefter går man hjem brugt, men med en krop som føles meget bedre, end da man kom.
“Jeg kan varmt anbefale Birgitte’s yogahold til andre skolioseopereret…”
Jeg er blevet opereret for skoliose 3 gange i en alder af nu 23 – med alt hvad det indebærer af usikkerhed, smerter og smertestillende.
Alle tre ting noget jeg har kunne mindske ved hjælp af Birgittes yogahold. Birgitte er nemlig ikke blot en dygtig og engageret yogalære, men også en meget hjælpsom og forstående person. Det har været en fornøjelse at arbejde på de fysiske aspekter af skoliose, og derved mindske de smerter jeg har, men det har også været en stor hjælp for mig at have et sted hvor jeg har kunne stille spørgsmål, lære om min ryg og ikke være “alene” om det anderledes liv som skoliose til tider giver.
Birgitte er derudover god til at tage hensyn til de forskellige begrænsninger som vi med skoliose står overfor, og har altid en anden øvelse i ærmet, hvilket har været vigtigt for mig som skolioseopereret.
Hun er ligeledes god til at lytte til sine elevers behov, og er ikke bleg for at ændre træningsplanen, hvis hun oplever at der er et større behov for at fokusere på andre muskelgrupper i fremtiden.
Jeg kan derfor varmt anbefale Birgitte’s yogahold til andre skolioseopereret.
“Et fantastisk overskud, nærvær og overblik..”
Birgittes nærvær er meget slående. Jeg er 100% tryg, når du kommer hen og retter mig til. Du har et stort nærvær og en meget sød og blid kontakt til os deltagere. Birgitte har en fantastisk overskud, nærvær og et godt overblik i undervisningen.
“Jeg kan varmt anbefale Yoga for Skoliose og ScolioStretch..”
Jeg har gået til Yoga hos ScoliYoga gennem nogle år. Jeg har været meget glad for det, jeg kan varmt anbefale yoga hos ScoliYoga med Birgitte som underviser.
Hun er god til at forklare, hvordan man skal udføre øvelserne og tage hensyn til ens kurver.
Jeg har været meget glad for den hjælp, jeg fik af Birgitte, da jeg for første gang skulle have en redegørelse for min ryg.. Hun hjalp mig med at forstå billederne, og det som lægerne havde skrevet i journalen. Jeg fik hjemmeøvelser af Birgitte, som jeg har haft stor glæde af.
Jeg har gået til ScoliStretch, hvor man føler sig som et helt nyt menneske, når man forlader lokalet, i undervisningen får man strækket godt og grundigt ud med diverse redskaber, man kan mærke, hvordan de stræk lindrer, hvor man har smerter. Yoga for Skoliose kan jeg også kun udtale mig positivt om, hvor yogaøvelserne bliver tilpasset vores kurver med diverse yogaredskaber, men på dette hold føler jeg, man får opbygget muskler.
Vil du vide mere om Yoga for Skoliose
Skriv til os, hvis du har brug for vejledning i forhold til din Skoliose.
Vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål til Yoga for Skoliose, vores Skoliosebehandlinger eller Personlige Træningstilbud.
Adresse
ScoliYoga
Lyngbygaardsvej 96A
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 6930 3940
[Find vej]
© ScoliYoga | by DezignMekka