HANDELSBETINGELSER
BETINGELSER OG LEVERING
Når du køber yogahold, klippekort, månedsabonnement, skolioseprogram, personlig træning, behandlinger, kropsanalyser, events, workshops eller varer hos ScoliYoga, accepterer du samtidig disse handelsbetingelser. Vi anbefaler derfor, at du læser dem grundigt, inden du gennemfører dit køb.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inklusive moms, medmindre andet er oplyst.
Ved online køb modtager du en ordrebekræftelse og kvittering pr. e-mail.
BETALING
Betaling sker online med de betalingsmetoder, der fremgår på hjemmesiden.
Alle betalingsoplysninger behandles via en sikker og krypteret betalingsløsning. ScoliYoga har ikke adgang til dine kortoplysninger og opbevarer dem ikke.
Får du nyt betalingskort, skal dine betalingsoplysninger opdateres, før næste betaling gennemføres.
KLIPPEKORT
Klippekort er personlige og kan ikke overdrages til andre.
Klippekortets gyldighed fremgår ved købet og af din ordrebekræftelse.
Har du ikke taget dit klippekort i brug, kan du fortryde købet inden for 14 dage fra købsdatoen ved at kontakte ScoliYoga skriftligt. Herefter refunderes købsbeløbet.
Når klippekortet er taget i brug, kan det ikke refunderes helt eller delvist.
MÅNEDSABONNEMENT
Betaling for månedsabonnement sker online.
Månedsabonnementet træder i kraft på købsdatoen og ikke den dag, abonnementet tages i brug.
Betalingen trækkes automatisk på den aftalte betalingsdato.
Månedsabonnementet er bindende i de første 3 måneder.
Med et månedsabonnement kan du deltage på de yogahold, der er omfattet af dit abonnement. Workshops, events, behandlinger, kropsanalyser, personlig træning og skolioseprogrammer er ikke inkluderet, medmindre andet fremgår.
Ved ferie, længerevarende sygdom eller lignende kan abonnementet sættes i bero. Minimumsperioden for bero er 14 dage, og abonnementet kan maksimalt sættes i bero i 3 måneder ad gangen.
Abonnementet kan ikke sættes i bero eller opsiges i bindingsperioden.
Efter bindingsperioden kan abonnementet opsiges skriftligt med løbende måned plus 1 måneds varsel.
VED FOR SEN BETALING
Ved manglende betaling fremsendes en rykker.
Der opkræves et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse.
Ved betaling efter forfald beregnes renter på 2 % pr. påbegyndt måned.
SKOLIOSEPROGRAM
Skolioseprogrammet er et individuelt tilrettelagt forløb, der tilrettelægges individuelt til den enkelte klient. Skolioseprogrammet er personligt og må ikke overdrages eller anvendes af andre.
BOOKING VED PERSONLIGT FREMMØDE
Booker du et skolioseprogram ved personligt fremmøde, eksempelvis i forbindelse med en kropsanalyse eller konsultation, er aftalen bindende fra bookingtidspunktet.
BOOKING VIA HJEMMESIDEN ELLER ANDET FJERNSALG
Køber du et skolioseprogram via hjemmesiden eller på anden måde som fjernsalg, gælder den lovbestemte fortrydelsesret i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Ønsker du, at skolioseprogrammet påbegyndes inden udløbet af fortrydelsesfristen, accepterer du samtidig, at ydelsen påbegyndes. Din fortrydelsesret kan herefter bortfalde eller begrænses i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Når skolioseprogrammet er påbegyndt, er aftalen bindende. Den fulde pris for forløbet er derfor betalingspligtig, også hvis du vælger ikke at gennemføre de resterende træningssessioner.
PERSONLIG TRÆNING, WORKSHOPS OG EVENTS
Tilmelding til personlig træning, workshops, events og øvrige kurser er bindende.
Bliver du forhindret i at deltage, bedes du hurtigst muligt give skriftlig besked pr. e-mail.
Betaling refunderes ikke, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
BOOKING OG AFBUD
Booking af hold, behandlinger, kropsanalyser, personlig træning og øvrige ydelser sker via hjemmesiden eller efter nærmere aftale.
Afbud skal ske skriftligt pr. e-mail senest 24 timer før den aftalte tid.
Ved for sent afbud eller udeblivelse opkræves et gebyr på 50 kr.
Hvis ScoliYoga bliver nødt til at aflyse en booking på grund af sygdom eller andre uforudsete omstændigheder, tilbydes du hurtigst muligt en ny tid. Eventuel allerede betalt ydelse refunderes, hvis en ny tid ikke ønskes.
Det er klientens ansvar at møde til tiden. Ved forsinkelse gennemføres konsultationen som udgangspunkt inden for den oprindeligt aftalte tid.
ANSVAR
ScoliYoga tilbyder træning, behandling og vejledning med udgangspunkt i den enkelte klients behov samt de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for konsultationen.
Vores ydelser kan ikke erstatte undersøgelse, diagnose, behandling eller opfølgning hos egen læge, speciallæge eller sygehus.
Det er klientens ansvar at oplyse om sygdomme, operationer, graviditet, medicin eller andre helbredsmæssige forhold, som kan have betydning for træningen eller behandlingen.
Klienten er selv ansvarlig for at udføre øvelserne forsvarligt og inden for egne fysiske grænser. Hvis der opstår smerter, ubehag eller andre symptomer under træning eller behandling, bør aktiviteten afbrydes, og relevant sundhedsfaglig rådgivning søges efter behov.
ScoliYoga kan ikke holdes ansvarlig for skader eller gener, der opstår som følge af mangelfulde eller urigtige oplysninger fra klienten eller ved manglende overholdelse af de vejledninger og anbefalinger, der er givet.
WEBSHOP
Betaling i webshoppen sker med de betalingsmetoder, der fremgår på hjemmesiden.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inklusive moms.
Du modtager en ordrebekræftelse og kvittering pr. e-mail efter gennemført køb.
FORSENDELSE
Varer sendes med GLS eller DAO.
Leveringsomkostninger fremgår i forbindelse med bestillingen.
Den forventede leveringstid er normalt 3-5 hverdage.
Beløbet hæves først, når ordren afsendes.
Hvis en vare er udsolgt eller forsinket, kontaktes du hurtigst muligt.
FORTRYDELSESRET FOR VARER
Ved køb af fysiske varer har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen.
Ønsker du at benytte fortrydelsesretten, skal du give ScoliYoga skriftlig besked inden fristens udløb. Herefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen.
Varen skal returneres i væsentligt samme stand og mængde, som du modtog den.
Du hæfter alene for en eventuel værdiforringelse, der skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Returomkostninger afholdes af køber.
Tilbagebetaling sker hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at vi har modtaget meddelelse om fortrydelse. ScoliYoga kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil varen er modtaget retur, eller der er fremlagt dokumentation for, at varen er sendt retur.
OPHAVSRET
Alt materiale udleveret eller stillet til rådighed af ScoliYoga, herunder skolioseprogrammer, træningsprogrammer, øvelsesbeskrivelser, billeder, videoer og øvrigt undervisningsmateriale, er ophavsretligt beskyttet.
Materialet er udarbejdet til personlig brug og må ikke kopieres, deles, offentliggøres, videresælges eller på anden måde anvendes af andre uden forudgående skriftlig tilladelse fra ScoliYoga.
Du kan læse mere i vores Copyright- og brugsbetingelser.
PERSONOPLYSNINGER
Når du handler hos ScoliYoga, behandles dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, i vores persondatapolitik.
KLAGEMULIGHEDER
Hvis du ønsker at klage over et køb hos ScoliYoga, er du velkommen til først at kontakte os. Vi bestræber os altid på at finde en tilfredsstillende løsning.
Kan vi ikke finde en løsning, kan du indgive en klage til::
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Hvis du er bosiddende i et andet EU-land, kan du også benytte EU-Kommissionens online klageportal:
https://ec.europa.eu/consumers/odr/
NYHEDSBREV
Når du tilmelder dig ScoliYogas nyhedsbrev, giver du samtykke til at modtage information om hold, arrangementer, tilbud og øvrige aktiviteter.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig via linket i nyhedsbrevet.
VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER
ScoliYoga
Lyngbygaardsvej 96A
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: 69 30 39 40
Hjemmeside: www.scoliyoga.dk
CVR-nr.: 34407851
Senest opdateret: januar 2026.
Adresse
ScoliYoga
Lyngbygaardsvej 96A
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 6930 3940
[Find vej]
© ScoliYoga | by DezignMekka