DIT PERSONLIGE SKOLIOSEPROGRAM
Et personligt skolioseprogram er skræddersyet ud fra din kropsanalyse og dine røntgenbilleder, så øvelserne passer præcist til dig. Programmet er udviklet med fokus på at korrigere skævheder, reducere uhensigtsmæssige belastningsmønstre og skabe bedre balance og stabilitet i kroppen.
I modsætning til almindelig træning har skolioseprogrammet fokus på at korrigere skævheder, reducere rotation i rygsøjlen, afspænde overspændte muskler og styrke de områder, hvor kroppen mangler stabilitet. Samtidig får du en større forståelse for, hvordan din skoliose påvirker kroppen, og hvordan du kan arbejde aktivt med den i hverdagen.
Formålet ikke at “rette ryggen, men at arbejde målrettet med de områder, hvor rygsøjlen falder sammen, reducere rotation i ryghvirvlerne, afspænde overspændte muskler og styrke de områder, der mangler stabilitet. Samtidig opnår du større forståelse for, hvordan din skoliose påvirker kroppen, og hvordan du kan arbejde aktivt med den i hverdagen.
- 4 individuelle træningstimer à ca. 45 minutter med supervision og individuel tilpasning.
- Personligt tilpasset skolioseprogram baseret på kropsanalyse.
- Alle øvelser gennemgås og tilpasses ved personligt fremmøde. De kan ikke stå alene uden superviseret gennemgang.
- Hjemmetræning 15–30 min. pr. gang.
- Opdateret skolioseprogram udleveres 2–5 hverdage efter hver træning.
- Kræver røntgen af hele rygsøjlen (C1–halebenet).
HVORFOR ET INDIVIDUELT PROGRAM?
Skoliose er en tredimensionel tilstand, og ingen to skævheder er ens. Et standardprogram kan derfor sjældent give den præcision, der er nødvendig for at opnå effekt og tage højde for individuelle forskelle. Dit skolioseprogram tager udgangspunkt i din kropsanalyse og dine røntgenbilleder, så øvelserne er tilpasset netop din ryg, dine kurver og dit funktionsniveau.
Et individuelt skolioseprogram tager højde for, hvordan skævheden på rygsøjlen påvirker resten af kroppen, herunder bækken, skuldre, hofter, nakke og dine kompensationsmønstre. Mange oplever smerter eller spændinger andre steder i kroppen, fordi skævheden skaber ubalance. Med et individuelt program arbejdes der målrettet med netop de områder, hvor du har mest brug for støtte og korrektion.
FORLØBETS OPBYGNING
Når du bestiller et skolioseprogram, får du fire individuelle træningstimer kombineret med et personligt hjemmetræningsprogram. De individuelle træninger er en central del af forløbet. Her gennemgås øvelserne grundigt, og de tilpasses løbende, så de udføres korrekt i forhold til netop din skoliose.
De individuelle træningstimer er en forudsætning for forløbet. Nye øvelser og ændringer i programmet gennemgås og tilpasses altid ved personligt fremmøde, så korrekt udførelse og retning sikres i forhold til din skoliose. Det fysiske fremmøde er vigtigt, fordi korrekt udførelse, retning og dosering er afgørende for effekten. Små kompensationer kan betyde, at kroppen ubevidst træner videre i uhensigtsmæssige bevægemønstre.
Det skriftlige program fungerer som dit daglige redskab mellem de individuelle sessioner. Programmet kan ikke stå alene, men understøtter den personlige gennemgang og tilpasning. Øvelser udleveres kun efter fremmøde.
I starten kan øvelserne føles uvante eller “skæve”. Det skyldes, at hjernen ofte registrerer din skoliose som “lige”. Når du gentager de korrektioner, der føles anderledes, dannes nye forbindelser i hjernen, og kroppen lærer gradvist at bevæge sig mere hensigtsmæssigt. Netop derfor er den personlige gennemgang og løbende korrektion en afgørende del af træningen.
HVAD INDEHOLDER PROGRAMMET?
Dit program er personligt udviklet til dig og kan bestå af:
- Øvelser, der korrigerer din kropsholdning.
- Stræk, som reducerer spændinger og øger bevægeligheden.
- Styrkende øvelser, som giver bedre stabilitet.
- Variationer, så programmet altid kan tilpasses dit niveau.
HVEM ER PROGRAMMET FOR?
Skolioseprogrammet er til voksne med skoliose, der ønsker et struktureret og individuelt tilpasset forløb. Det er relevant for dig, der:
- har fået lavet en kropsanalyse eller rådgivning og ønsker at arbejde videre
- oplever smerter, stivhed eller ubalance i hverdagen
- ønsker tæt vejledning i starten, men også et skriftligt redskab til at fortsætte selv.
Programmet er målrettet voksne (18+). Hvis du for nylig er blevet opereret for skoliose, er programmet ikke egnet.
HVAD SKOLIOSETRÆNINGEN GIVER?
Formålet med træningen er at give dig større kropsbevidsthed og forståelse for, hvordan din skoliose påvirker kroppen. Gennem de personlige sessioner lærer du at kende forskel på kompensation og korrektion – og netop den forskel er afgørende for, at træningen virker.
Med regelmæssig træning kan du opnå:
- en bedre kropsbevidsthed og forståelse for din skoliose
- en mere stabil og balanceret kropsholdning
- færre muskelspændinger og større bevægelighed
- konkrete redskaber til at håndtere din skoliose og smerter i hverdagen.
VIGTIG INFORMATION
Et personligt skolioseprogram er et målrettet træningsforløb, men det erstatter ikke medicinsk behandling.
Har du alvorlige symptomer eller mistanke om anden sygdom, bør du altid rådføre dig med din læge eller specialist.
Programmet kan være et værdifuldt supplement til din behandling, men skal ses i sammenhæng med den øvrige sundhedsfaglige vurdering.
PRAKTISKE INFORMATIONER
For at sikre et godt forløb er der nogle få praktiske ting, du skal være opmærksom på:
VARIGHED: ca. 45-60 minutter. Kropsanalysen varer ca. 90 minutter.
BOOKING: foregår online. Din tid er først endeligt bekræftet, når du modtager en personlig tilbagemelding fra mig.
FREMMØDE: Skolioseprogrammet er et individuelt træningsforløb, hvor øvelserne altid gennemgås og tilpasses ved personligt fremmøde. Korrekt udførelse, retning og dosering er afgørende for effekten, og derfor udleveres eller ændres øvelser ikke uden forudgående individuel gennemgang.
Det skriftlige program fungerer som støtte til hjemmetræningen mellem de individuelle sessioner, men kan ikke stå alene uden personlig instruktion.
AFBUD: Meldes senest 24 timer før den aftalte tid. Ved afbud, hvor tiden ikke flyttes, bortfalder sessionen og kan ikke erstattes af udlevering af ekstra træningsmateriale, da værdien i forløbet ligger i den individuelle gennemgang og tilpasning.
FORTROLIGHED
Alle oplysninger, du deler med mig, behandles fortroligt. Jeg arbejder ud fra gældende faglige standarder og kombinerer min specialviden med personlig erfaring med skoliose. Det betyder, at du kan føle dig tryg i hele forløbet – både når vi gennemgår dine røntgenbilleder, og når vi taler om dine udfordringer og mål.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Kan jeg få øvelser uden personligt fremmøde?
Nej. Skolioseøvelser gennemgås og tilpasses altid ved personligt fremmøde. Det er afgørende for korrekt udførelse, holdsningskorrektion og effekt. Det skriftlige materiale fungerer som et supplement til skolioseforløbet og kan ikke erstatte din individuelle gennemgang og tilpasning af skolioseøvelserne.
Hvor ofte skal jeg lave mit skolioseprogram?
Det anbefales at lave skolioseprogrammet 3–5 gange om ugen, afhængigt af din hverdag, dit din krops respons. Regelmæssighed, holdningskorrektion og løbende progression er vigtigere end intensitet, og det er bedre at træne kortere og mere konsekvent end sjældent og hårdt.
Får jeg nye øvelser efter hver træning?
Ja, med mindre vi sammen vurderer, at det er bedst for dig at tilpasse de eksisterende øvelser yderligere. Progressionen i dit skolioseprogram handler primært om kvalitet, præcision og tilpasning af øvelserne – ikke om antallet af øvelser. Nogle gange indebærer progression nye øvelser, andre gange justering og fordybelse i de eksisterende.
Kan jeg fortsætte træningen selv uden fremmøde?
Hjemmetræning er en vigtig del af forløbet, men programmet forudsætter personlig gennemgang og løbende justering. Skolioseprogrammet er derfor opbygget som en kombination af individuelle træninger, tilpasning af dine skolioseøvelser og hjemmetræning.
Kan jeg få ekstra øvelser i stedet for en træning?
Nej. Øvelser kan ikke erstatte en individuel træning. Ved skoliose er korrekt udførelse og individuel tilpasning afgørende, og derfor kan du ikke få udleveret skolioseøvelser uden forudgående personlig gennemgang hos ScoliYoga.
Hvordan er jeg sikker på, at jeg laver mit skolioseprogram korrekt?
Du lærer øvelserne grundigt under de individuelle træninger, hvor de gennemgås og tilpasses din krop. Det skriftlige program understøtter hjemmetræningen mellem sessionerne. Korrekt udførelse sikres gennem personlig vejledning og løbende justering. Er du i tvivl, er det vigtigt at tage kontakt.
Kan jeg starte på skolioseprogrammet, selvom jeg har smerter?
Ja, træningen tilpasses altid den enkelte person – også når du har smerter. Programmet tager udgangspunkt i din aktuelle situation og justeres løbende under træningsforløbet. Har du akutte eller alvorlige smerter, bør du naturligvis altid rådføre dig med læge eller specialist.
Hvad hvis jeg får ondt, når jeg laver mit skolioseprogram?
Øvelserne må gerne kunne mærkes, men de skal ikke give smerter. Oplever du smerte, ubehag eller forværring af symptomer, bør du stoppe øvelsen og tage kontakt, så dit skolioseprogram kan justeres. Ved skoliose er korrekt udførelse og individuel tilpasning afgørende.
Er skolioseprogrammet sikkert?
Ja, Jeg har mange års erfaring med skoliosetræning, og dit skolioseprogram bliver udviklet med fokus på sikkerhed og individuel tilpasning til din skoliose. Netop derfor er personlig gennemgang og løbende justering en afgørende del af forløbet, så træningen understøtter din krop i stedet for at forstærke uhensigtsmæssige bevægemønstre.
Skal jeg have lavet en kropsanalyse, før jeg kan starte?
Ja. ScoliYogas kropsanalyse er en forudsætning for at kunne udarbejde et personligt skolioseprogram. Analysen danner grundlag for vurdering af din skoliose, dine kompensationsmønstre valg og tilpasning af skolioseøvelser.
For at kropsanalysen kan blive så præcis som muligt, skal relevante røntgenbilleder og eventuelle journalbeskrivelser indsendes senest 7 dage forud for kropsanalysen. Uden denne forberedelse kan skolioseprogrammet ikke påbegyndes.
Hvilke krav er der til røntgenbilleder?
For at kunne lave en kvalificeret kropsanalyse skal røntgenbillederne være maksimalt 5 år gamle og vise hele rygsøjlen i stående stilling – fra C1 (øverste halshvirvel) til halebenet.
Røntgenbillederne skal være taget på et hospital eller i regi af det offentlige sundhedsvæsen. Det skyldes, at det er hospitalet, der stiller den radiologiske vurdering og diagnose, som danner grundlag for analysen. Røntgenbilleder taget hos fx kiropraktor kan derfor ikke anvendes som grundlag for et skolioseprogram og en Kropsanalyse.
Har du spørgsmål til, hvilke billeder der er relevante, er du altid velkommen til at kontakte mig, inden du booker tid hos ScoliYoga.
Du kan læse mere om udredning af skoliose på: www.skoliose.nu/udredning.
Kan jeg bruge mit skolioseprogram sammen med anden træning?
Ja, i mange tilfælde kan skolioseprogrammet kombineres med anden træning. Det er dog vigtigt, at den øvrige træning også holdningskorrigeres og ikke modarbejder de korrektioner, du arbejder med i skolioseprogrammet. Skolioseprogrammet kan fungere som et fundament, som anden træning kan bygges ovenpå, og i nogle tilfælde kan det være relevant at justere den øvrige træning.
Hvornår bør jeg få et nyt skolioseprogram?
Det anbefales at få lavet en opfølgende vurdering efter ca. 4 måneder, så vi kan se, hvordan din krop har responderet på træningen, og om programmet fortsat matcher dine behov.
I nogle tilfælde kan der være behov for justeringer eller et nyt skolioseprogram, fx hvis din kropsholdning, styrke eller bevægemønstre har ændret sig, eller hvis dine symptomer har ændret karakter. Formålet med opfølgningen er at sikre fortsat progression og undgå, at træningen bliver uhensigtsmæssig over tid.
Adresse
ScoliYoga
Lyngbygaardsvej 96A
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 6930 3940
[Find vej]
© ScoliYoga | by DezignMekka