Forstå din journabeskrivelse

Når du henvises til røntgen og MR-scanning af din ryg, vil du efterfølgende få en beskrivelse af dine røntgen- og scanningsbilleder.

Da disse beskrivelser typisk indeholder mange latiske betegnelser og lægefaglige udtryk, kan det være svært, som patient, at forstå beskrivelsen.

For at gøre det lettere for dig at forstå din journalbeskrivelse, har vi nedenfor samlet de mest almindelige fagudtryk, som anvendes ved en røntgenoptagelse og MR-scanning af ryggen og nakken.

Annulus (fibrosus)
Den ringformede, fiberholdige brusk, der udgør bruskskivens ydre væg.

Anterolistese
Ledskred i rygsøjlen. Dette kan opstå, når en knogle i rygsøjlen er gledet fremad i forhold til dennes normale placering. Ledskred beskrives typisk som grad 1 til 4, hvor tallet 1 står for et lille skred, og tallet 4 viser, at der er tale om det største ledskred.

Apofyseled
Ledforbindelse mellem rygknogler, på bagsiden af rygsøjlen. Det samme som facetled.

Arkolyse
Brud på hvirvel-buen i en rygknogle.

Benign
Godartet.

Bulging disk
Det viser tegn på en udposning på diskus. Dette skyldes oftest aldersbetinget udtørring af bruskiven. Se “Nedsat vandindhold”, samt denne illustration.

Cauda equina
Betyder “hestehale”. De nederste nerverødder i rygsøjlen, der hænger som en hestehale. Nerverne styrer blærens muskler, tarmens lukkemuskler, huden i mellemkødet og seksualfunktionerne.

Cerebrum
Hjernen.

Cervikal columna
Nakke-hvirvel-søjlen. Ryghvirvlerne i nakken.

Conus (medullaris)
Den nederste del af rygmarven.

C1
Nakkehvirvel nr 1 (cervikal-hvirvel)
Den øverste nakkehvirvel. Står for cervikal-hvirvel nummer 1. Vi har 7 nakkehvirvler, kaldet C1 til C7. Nakkehvirvel nr 1 er den øverste hvirvel i nakken, lige under kraniet. Knoglen kaldes også for “atlas”.

C1/C2
Leddet mellem første og anden nakkehvirvel.

Degeneration, degenerative forandringer
Aldersrelaterede forandringer. Kaldes også for slidgigt.

Descenderende
Nedadgående.

Diskus, discus
Bruskskiven mellem ryggens knogler.
Skiven består af en ring af fiberholdig brusk, og en kerne af geléagtig, væskeholdig brusk.

Diskusprolaps
Materiale fra diskus er forskubbet til rygmarvskanalen, eller den åbning (foramen) hvor nerverødderne er placeret. Se oversigt over artikler om diskusprolaps.

Diskusprotrusion
Udposning på diskus. Skyldes oftest aldersbetinget udtørring af bruskiven. Se “Nedsat vandindhold”, samt denne illustration.

Dura-sækken
Sæk af bindevæv der omkranser rygmarven.

Endeplade
Brusk-beklædt overgang mellem rygknoglen og bruskskiven.

Extrusion
Diskusmateriale buler ind i rygmarvskanalen.

Facetled
Ledforbindelse mellem rygknogler, på bagsiden af rygsøjlen.

Foramen (intervertebrale)
Åbning mellem rygknoglerne.
Åbninger på hver side af rygsøjlen, hvor nerverne træder ud af rygmarvs-kanalen.

Foraminalstenose
Forsnævring af åbningen på siden af rygsøjlen, hvor nerverne træder ud af rygmarvs-kanalen. Mere information om stenose her.

Fraktur
Knoglebrud.

Hemisakralisation
Den nederste lændehvirvel er delvist vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen.

HIZ-læsion
Betyder “Høj-Intensitets-Zone”.
Anvendes oftest om et lyst område i bruskskivens væg, der tyder på en revne i.

Hypertrofi, hypertrofisk
Forstørret.
Anvendes oftest om forstørrede ledbånd (ligament), eller facetled.

Ligamentum, ligament
Ledbånd.

Lumbalcolumna
Lænde-ryggen.
Den nederste del af rygsøjlen.

Lumbalisation (af S1)
Den øverste bækkenhvirvel er ikke vokset sammen med korsbenet.
Almindligt forekommende hos ca. 17% af befolkningen.

Lumbosakral overgangshvirvel
Den nederste lændehvirvel er vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen.

L1
Lændehvirvel nummer 1.
Vi har 5 lændehvirvler, kaldet L1 til L5. Lændehvirvel nr 1 er den øverste i lænden.

L1/L2
Leddet mellem første og anden lændehvirvel.

L5/S1
Leddet mellem den nederste (femte) lændehvirvel, og korsbenet (sacrum).

Malign-suspekt
Mistanke om ondartet svulst eller kræftceller.

Medulla
Rygmarven.

Modic
Forandring i rygknoglens endeplade.

Myelopati
Påvirkning af rygmarven.

Nedsat vandindhold
Med alderen svinder væskeindholdet i bruskskiverne.
Se denne illustration.

Nerverod
Nervernes udspring, fra rygmarven, som fortsætter ud i henholdsvis arme, brystkasse og ben.

Nerverodskompression
Tryk på nerverod.
Oftest forårsaget af diskusprolaps eller spinalstenose.

Nucleus (pulposus)
Den bløde, væskeholdige gelemasse i kernen af bruskskiven.

Ossifikation
Knogledannelse.
Bløddele (brusk, ledbånd) der er omdannet til knogle.

Ossøs
Knogle.

Osteofyt
Knogle-tilvækst.

Overgangshvirvel (lumbal)
Den nederste lændehvirvel er vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen.

Paramedian
Ved siden af midtlinien.

Processus spinosus
Torntappen.
Knoglefremspring på bagsiden af rygknoglerne. Fremspringet tjener som hæfte for ledbånd og muskler.

Processus transversus
Tværtap.
Knoglefremspring på hver side af rygknoglerne. Fremspringet tjener som hæfte for ledbånd og muskler.

Rand-osteofytter
Knogle-tilvækst på randen af ryghvirvel.
Alderbetinget forandring i rygsøjlen.

Retrolisthese
Led-skred i rygsøjlen.
Når en knogle i rygsøjlen er gledet bagud, i forhold til den normale placering.

Sacrum
Korsbenet.
Den knogle i bækkenet, rygsøjlen hviler på.

Sakralisation af L5
Den nederste lændehvirvel er vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen.

Schmorlsk impression
Diskusmateriale der er gået igennem endepladen, ind i en rygknogle.

Sequelae (forkortet seqv.)
Betyder “følger efter”.
Anvendes eksempelvis i sammenhængen “operations-sequelae”, der betyder synlige følgevirkninger efter en operation.

Sequester, sequestreret.
Et stykke brusk der sidder løsrevet fra diskus.

Spinalstenose
Forsnævring af hulrummene i rygsøjlen. Mere information om spinalstenose her.

Spondyl
Ryghvirvel, rygknogle.

Spondylartrose
Aldersbetingede forandringer i rygsøjlen. Kaldes også for slidgigt.

Spondylolisthese
Led-skred i rygsøjlen. Når en knogle i rygsøjlen er gledet fremad, eller bagud, i forhold til den normale placering. Skreddet kan beskrives som grad 1 til 4, hvor 1 er et lille skred, og 4 er det største skred.

Thoracalcolumna
Bryst-rygsøjlen.
Den del af rygsøjlen der sidder i brystkassen.

Th1
Brysthvirvel nr 1 (thoracal-hvirvel).
Står for thoracal-hvirvel nummer 1. Vi har 12 brysthvirvler, kaldet Th1 til Th12. Brysthvirvel nr 1 er den øverste brysthvirvel.

Th1/Th2
Leddet mellem første og anden brysthvirvel.

Ødem
Væskeansamling, hævelse.

Zygapophyseal-led
Ledforbindelse mellem rygknogler, på bagsiden af rygsøjlen. Det samme som facetled.

Den halvsidige vejrtrækning

Fordi åndedrættet strømmer forskelligt på hver sin side, vil den konkave side næsten være  inaktiv i løbet af vejrtrækningen (det kaldes også ’halvsidig vejrtrækning’). For at modarbejde denne dårlige vejrtrækning, er det vigtigt, at du styrke de interkostale muskler, så du skaber plads mellem dine ribbenene og opnår en bedre vejrtrækning i den konkave (kollapsede) side.

Ved at kombinere og målrettede yogastillinger til din skoliose fokusere åndedrættet og samtidigt give sig tid til at justere kroppen med alignments, kan du hurtigt lære at trække vejret mere optimalt. Herved når åndedrættet ind i begge sider, og din iltoptagelse øges væsentligt.

Skab Balance i hele kroppen

Skoliose skaber asymmetri, så hele kroppen kommer ud af balance. Dette resulterer typisk i en dårlig og skæv kropsholdning.

Når rygsøjlen kurver sidelæns og roterer, har bækkenet tendens til at tilte, dreje eller kippe. Deformiteten i ryggen pga. skoliose presser hoften ud til den ene siden, imens låret og knæet begynder at rotere indad. Vægten fra overkroppen lander derved med et skævt pres ned på knæet, og ubalancen forplanter sig videre ned i fødderne.

Det er altså ikke nok kun at forlænge, de-rotere og styrke rygsøjlen, når du har skoliose. Det er afgørende, at du fokuserer på asymmetrien, som forplanter sig i hele din krop.

Ved at stabilisere og rette bækkenet, får rygsøjlen en balanceret platform. For at fastholde denne balance, skal de svage muskler i kroppen styrkes. En god vane kan derfor være at bruge et øjeblik på at fokusere bevægelserne og justere kroppen til en mere symmetrisk kropsholdning. Det gælder både, når man indtager en stilling i hverdagen, dyrker yoga (og andre træningsformer) og har tendsens til at falde tilbage i sine vante asymmetriske skoliosebevægelser. Undlader du at aligne kroppen, risikerer du istedet at øge din muskulære ubalance og asymmetriske kropsholdning – og dermed forværre din skolise.

Omvendt kan kroppen relativt hurtigt lære det nye bevægelsesmønster, så den bliver i stand til at genkende og ubevidst korrigere sig selv til en mere symmetrisk kropsholdning.

Forlæng rygsøjlen

Hos personer med skoliose er musklerne på den ene side af rygsøjlen stærke og veludviklede, men svage og slappe på den anden side. Og man ser typisk en tendens til, at den stærke side gør alt muskelarbejdet i de fleste aktiviteter, bevægelser og øvelser.

Dette bevægelsesmønster forstærker asymmetrien i din skoliosekrop, så den stærke muskelgruppe bliver endnu stærkere og mere dominerende, mens den svage side bruges mindre og bliver endnu mere slap. Den dominerende muskelside skal derfor lære at give slip og slappe af, så de svage muskler kan styrkes. Man arbejder med at strække og forlænge de muskler, der er stramme og overbebyrdede. Ved at forlænge rygsøjlen, bliver diskene mellem hvirvlerne fritaget for det pres, der opstår fra skoliosens kollaps, når den buede rygsøjle kæmper mod tyngdekraften og bliver trukket nedad.

Som vist i eksemplet om Idiopatisk skoliose arbejder man med at skabe muskellængde gennem stræk på venstre side for at åbne kurven åbnes og udrette overkroppens kurve i højre  side af rygsøjlen. Med yoga kan siden af overkroppen eksempelvis forlænges ved at løfte venstre arm op over hovedet og samtidigt lave en sidebøjning over mod højre side. Vender kurven til modsatte venstre, forlænger man naturligvis modsatte side.

Tilsvarende kan kurven i lænden mod venstre udrettes ved at træde tilbage med venstre fod og placere den på et lidt højere underlag (evt. på en lav blok). Denne bevægelse skaber et løft i hoften, så bækkenet stabiliseres og ryghvirvlerne forlænges og udrettes.

De-rotér ryghvirvlerne

Det er naturligvis vigtigt at undgå yderligere pres på ryghvirvlerne, når du har skoliose. Det kan gøres ved at skabe længde gennem rygsøjlen på indåndingen, før du eksempelvis udfører et twist. I eksemplet kan den højrevendte Thorakale drejning i brystryggen de-roteres ved blidt at twiste overkroppen mod venstre side (eks.: bevæg højre arm ind foran kroppen og rotér overkroppen samme vej som armen).

Rotationen mod venstre i den Lumbale del af rygsøjlen de-roteres ved, at du træder et skridt frem med modsatte (højre) ben. Ved hjælp af denne bevægelse skabes en de-rotation nedefra underkroppen, så de nederste ryghvirvler under den Lumbale kurve kommer til at rotere i samme retning (mod venstre) – og derved udlignes rotationen i lænden. Når du arbejder målrettet med twists, er det muligt at mindske rotationen i din rygsøjle.

Mange har en kompenserende kurve i rygsøjlen, der går i den modsatte retning. Ved at dreje i begge retninger kan man de-rotere begge kurver, skabe plads til åndedrættet og opnå en bedre tilpasning i rygsøjlen.

Styrk ryggen

For at modarbejde tendensen til at ryghvirvlerne kurver og roterer, skal de svage muskler som sagt styrkes. Muskler er typisk blevet svage på den ene side af rygsøjlen på grund af kroppens asymmetriske bevægelser. De dominerende muskler har tendens til at gøre alt arbejdet, så den svage muskelside ikke fungerer. Balancen i kroppen skal genoprettes ved, at de dominerende muskler lærer at slappe af, så de svage muskler kan styrkes.

I det anvendte eksempel om Idiopatisk skoliose er fokus rettet på at styrke musklerne på højre side af rygsøjlens Thorakale del. Tilsvarende skal muskelstyrken i lændens venstre side oparbejdes, for at rygsøjlen kan holdes på plads i sin åbne tilstand.

Hypermobile led og Skoliose

Hypermobilitet (HMS) er en arvelig tilstand og rammer oftest kvinder. Ved hypermobilitet er der øget bevægelighed i et eller flere ledbånd, sener og muskler, som bliver løsere og mere ustabile end normalt.

Et hypermobilt ledbånd kan ikke stabilisere og beskytte leddet optimalt, og derfor øges risikoen for, at leddet kommer ud i sin yderstilling (den yderste del af leddets bevægemulighed) og overbelaster brusken, hvor den er tyndest.

Er man hypermobil, kan nervesignalerne til musklerne også være hæmmet, så de heller ikke støtter leddene tilstrækkeligt. Det er derfor vigtigt at styrke musklerne, så de kan overtage noget af leddets arbejde.

Skoliose og hypermobile led

Man ser ofte, at personer med skoliose også er hypermobile i deres led (især i rygsøjlen). De har en tendens til at komme for langt ud i bevægelserne uden at mærke et muskulært stræk. Hvis personer med skoliose bevæger sine led helt ud i yderpositioner, hvor leddene ikke længere kan kontrolleres via muskelkraft, så overbelaster man sine led, øger risikoen for skader og forværrer sin skoliose.

Symptomer ved hypermobilitet

• Balanceproblemer
• Dårlig kropsopfattelse og kropsstabilitet
• Bækken- og hofteproblemer
• Graviditetsproblemer (eks. bækkenløsning)
• Ledsmerter specielt efter fysisk aktivitet
• Øget tendens til forstuvning og ledskred ved overbelastning
• Løfte- og belastningsskader
• Nedsynkning af forfod (platfod)
• Slidgigt allerede i 30-40 års alderen
• Svage muskler omkring leddene
• Svært ved at følge med på gåture og lignende
• Udmattelse og træthed i kroppen

Yoga for hypermobilitet og skoliose

Hvis du er hypermobil og har skoliose, kan yoga øge stabiliteten i leddene. Du skal blot være opmærksom på, at al yogatræning (det gælder også alle andre træningsformer og bevægelser) bør udføres med de korrekte alignments og holdningskorrektioner, så du undgår at overbelaste leddene i yderstillingerne.

Vi vil anbefale, at du bruger tid på at lære din skoliose og hypermobilitet bedre at kende. Det er vores erfaringer, at eleverne på mine skoliosehold hurtigt bliver i stand til at forstå, hvordan de kan forbedre deres skoliose uden overbelastninger og overstræk.

Du kan, lige som os og mange andre, opnå resultater med at forbedre stabiliteten, styrken og bevægeligheden i din skoliose ved at dyrke yoga for skoliose.

Ryggens bevægelighed

Skoliosekurver og rotationer påvirker og belaster hele kroppen, hvorfor bevægelserne bliver asymmetriske og balancen ustabil. Et godt udgangspunkt for at forstå sin skoliose kan være gennem bevægelsernes anatomi og herigennem lære, hvordan man kan korrigere og stabilisere rygsøjlen.

Bevægelser i ryggen foregår i fire sektioner

I halsdelen hviler kraniet på den første ryghvirvel (Atlas). Den fungerer som en aksel, og dens udformning gør det muligt for mennesket at bevæge hovedet for- og bagover. Lige under Altas sidder ryghvirvlen (Axis). Den gør det muligt at rotere hovedet. Den tredje ryghvirvel
knogletappen (Dens) danner led med Atlas. Det er her rotationen i halsdelen skabes, så hovedet kan drejes fra side til side.

Brystdelen styrer bevægelserne, så brystpartiet kan bøjes forover, bagover, vippe til siderneog overkroppens øverste del kan rotere/dreje.

Lændedelen styrer bevægelserne, så kroppen fra lænden og opefter kan bøje forover og bagover samt vippe og rotere.

Ved korsbenet skaber et kip i bækkenet forlængelse af rygsøjlen og udligner lændesvajet i ryggen.

En bevægelse foregår altid flere steder i rygsøjlen på samme tid!

Når man bøjer nakken, smitter bevægelsen af på den øvrige del af rygsøjlen. Løftes den ene arm, forplanter bevægelsen sig til skulderen og videre til rygsøjlen.

På samme måde opstår der en rotation i flere ryghvirvler, når man drejer sig. Bevægelserne i rygsøjlen vil altså både påvirke og blive påvirket af en eller flere af kroppens øvrige bevægelser.

Fysiske tegn på Skoliose

• Den ene skulder er højere end den anden
• Det ene skulderblad rager længere ud fra ryggen en det andet
• Den ene hofte ser ud til at være højere end den anden
• Nogle personer får en pukkel bag på ryggens ene side af ribbenene
• Man har en tendens til at læne mod den ene side, og hovedet vipper typisk til den ene side
• Taljen er ikke ens i begge sider – set forfra er den ene side lige, og den anden kurver indad.

Fælles for skoliose er, at deformiteten på rygsøjlen belaster og stresser hele kroppen både fysisk og psykisk. Der opstår ofte komplikationer i form af smerter og udmattelse, fordi de indre organer, rygmarven og nerverne bliver klemt.

Skoliose med Thorakale kurve forekommer på midten af ryggen. Normalt begynder kurven mellem skulderbladene (T4-T6) og ender ved taljen (T11, T12 eller L1). Ca. 90% med en Thorakal kurve svinger og roterer mod højre og er ofte forbundet med en pukkel på højre side af ryggen.

Skoliose med Lumbale kurve udvikler sig i den nedre del af ryggen. Den påvirker ryghvirvlerne fra taljen (T11 eller T12) ned til L5. I de fleste tilfælde (65-70 %) svinger kurven til venstre. En lumbal kurve vipper bækkenet, så det ser ud som om, at den ene hofte er højere og længere fremme end den anden hofte.

Skoliose med Thoracolumbale kurve skaber en C-formet kurve, der oftest opstår mellem skulderbladene (T4-T6) og ender i lænden (L3-L5). Omkring 80 % svinger til højre, og en Thoracolumbal kurve udvikler typisk en asymmetrisk overkrop med pukkel, uens talje og hofter.

Skoliose med dobbelt C eller S-formet kurve er en kombination af to c- eller s-kurver. Den øvre kurve forekommer i den Thorakale del af rygsøjlen samtidig med, at der forekommer en kurve i den lumbale del af rygsøjlen. Kurven i den lumbale del svinger modsat af den øvre kurve og skaber en slags modvægt. I 90 % svinger den øvre kurve mod højre.

Vurdering af skoliosens Cobbs vinkel

Som nævnt er der stor forskel på typen og graden af skoliose. For at få stillet den rette diagnose, kan man få lavet en udredning hos en specialist i rygsygdomme. De tager bl.a. røntgenbilleder, MR-scanner samt beregner progressionen og graden af skoliosen.

Beregningen af skoliosen laves ved at måle vinklen på ryghvirvlernes kurve(r). Jo mere ryghvirvlerne tilter til siden, desto større vinkel kan der måles. Vinklen for rygsøjlens kurve kaldes Cobbs vinkel:

Typer af skoliose

Man skelner typisk mellem to hovedtyper af skoliose:

1. Funktionel skoliose
2. Strukturel skoliose

Funktionel skoliose

Ved Funktionel skoliose har den unormale kurve i rygsøjlen udviklet sig på grund af problemer andre steder i kroppen. Det kan eksempelvis skyldes, at det ene ben er kortere end det andet eller muskelspasmer i ryggen.

Et kendetegn ved Funktionel skoliose er, at kurven automatisk korrigerer sig selv ved siddende eller liggende stillinger.

Strukturel skoliose

I modsætning til Funktionel skoliose, så er Strukturel skoliose (også kendt som Idiopatisk skoliose) ikke korrigérbar. Mere end 80% har Idiopatisk skoliose, og størstedelen af dem er unge piger. Idiopatisk skoliose diagnosticeres i forhold til personens alder, når man udvikler
skoliose:

• Infantil skoliose: (0-3 år)
• Juvenil skoliose: (3-10 år)
• Adolescent skoliose: (over 10 år)

Ved Idiopatisk skoliose bliver rygsøjlen mere og mere skæv i et afgrænset område med uforudsigelig hastighed og sværhedsgrad. Idiopatisk skoliose udvikler ofte en eller flere rotationer, hvor rygsøjlen drejer om sin egen akse, så der opstår en pukkel ved det ene skulderblad. I udtalte og ubehandlede tilfælde påvirker Ideopatisk skoliose brystkassen og medfører åndedrætsbesvær.

Årsagen til Idiopatisk skoliose er stadig ukendt. Man ved dog så meget i dag, at skoliosen skyldes varige forandringer i rygsøjlens knogler og bløddele (muskler, brusk, ledbånd og sener).

VIDEN OM SKOLIOSE

ScoliYoga arbejder sammen med danske og internationale specialister for at kunne følge den nyeste forskning inden for holdningskorrigerende skoliosetræning og smertebehandling.