Yogahold

Vi målretter professionelt efter dine behov

Ryghold

Rygholdet er for dig, der enten døjer med ondt i ryggen, dig der har skoliose eller dig, der bare gerne vil træne dig til en stærkere og sundere ryg.

Vi har skabt et unikt træningskoncept, hvor vi træner forskellige rygproblemer. Du genoptræner og styrker hele kroppen samtidigt med, at din kropsholdning korrigeres og dit åndedræt forbedres.  

Alle øvelser bliver tilpasset 100% til personer med rygsmerter, skoliose og dig, der ønsker at styrke din ryg.

———— 

Alder: 18+ [Max. 6 deltagere pr. hold]

Niveau: Alle uden stivgørende operation kan deltage.
Krav: Du kan komme ned og op fra en yogamåtte uden hjælp.

Mandag kl. 16:30-17:45
Yogalærer: 
Birgitte 

Yoga for Skoliose – Teenager/unge

Yoga for Skoliose [Teenager/unge] er for dig, der er i alderen 15-20 år. Yogaholdet er et mobiliserende træningshold, hvor du får redskaber til at holdningskorrigere din skoliose. Vi har det sjovt og seriøst – og vi tager os også tid til at tale om at være teenager med skoliose.

Du bliver guidet gennem alle yogaøvelser og lærer at styrke, forlænge og smidiggøre din rygsøjle. Yoga for skoliose hjælper dig til at opnå en mere symmetrisk og holdbar kropsholdning. 

Undervisningen foregår i et dit tempo, og øvelserne målrettes 100% til dig og din skoliose. Du opnår en effekt af træningen med det samme og vil opleve, at træningen både styrker og løsner spændingerne, der er opstået pga. din asymmetriske skoliose. 

Alle øvelser bliver tilpasset 100% til din skoliose og rygsmerter.

——–

Alder: 15-20 år [Max. 5 deltagere pr. hold]
Early Bird: 500,- kr.  ved tilmelding senest fredag den 30.4.22
Pris: Pris: 650,- 
Niveau: Alle med skoliose (uden operation) kan deltage
Krav: Du kan komme ned og op fra en yogamåtte uden hjælp.

6 ugers forløb
Mandag kl. 18:15-19:15
Periode: 9.5.22-20.6.22
Yogalærer: Birgitte

ScolioStretch – SommerYoga

ScolioStretch er et mobiliserende og hensyntagende yogahold for dig med skoliose, hvor vi sætter fokus på at guide dig gennem blide og virkningsfulde strækøvelser. 

Ved hjælp af yogaøvelserne lærer du at forlænge, smidiggøre og dé-rotere din skoliose. Du lærer at forbedre din vejrtrækning, og du vil hurtigt mærke, hvordan ScolioStretch kan afhjælpe dine smerter og øge din bevægelsesfrihed. Alle øvelser udføres, så du får åbnet op for de steder i kroppen, hvor du falder sammen eller musklerne er stramme.

Alle øvelser bliver tilpasset 100% til din skoliose.

———— 

Alder: 17+ [Max. 5 deltagere pr. hold]
Early Bird: 600,- kr.  ved tilmelding senest fredag den 30.4.22
Pris: 850,- kr.
Niveau:
Alle med skoliose (med og uden operation) kan deltage.
Krav: Du kan komme ned og op fra en yogamåtte uden hjælp.

8 ugers forløb
Tirsdag kl. 17:00-18:00
Periode: 10.5.22-28.6.22
Yogalærer: Birgitte

Yoga for Skoliose – Voksen

Yoga for Skoliose er et mobiliserende og styrkende træningshold, hvor vi arbejder fokuseret med holdningskorrigerende yogaøvelser, der målrettes 100% til dig og din skoliose.

Du bliver guidet gennem alle yogaøvelser og lærer at styrke, forlænge og smidiggøre din rygsøjle. Yoga for skoliose hjælper dig til at opnå en mere symmetrisk og holdbar kropsholdning.

Undervisningen foregår i et roligt tempo med særlig fokus på vejrtrækningen og korrekte holdningskorrektioner af hele din krop. Du opnår en effekt af træningen med det samme og vil opleve, at træningen både styrker og løsner spændingerne, der er opstået pga. din asymmetriske skoliose. 

Alle øvelser bliver tilpasset 100% til din skoliose og rygsmerter.

——–

Alder: 20+ [Max. 6 deltagere pr. hold]

Niveau: Alle med skoliose (uden operation) kan deltage
Krav: Du kan komme ned og op fra en yogamåtte uden hjælp.

Torsdag kl. 16:30-17:45
Yogalærer: Birgitte 

Åndedrætstræning – for dig med skoliose

Din skoliose påvirker ikke kun rygsøjlen – den påvirker også åndedrættet, idet din lungefunktion nedsættes og bliver mere overfladisk.

Hvis du har en moderat eller svær skoliose, er vejrtrækningen typisk kendetegnet ved det man kalder ‘den halvsidige vejrtrækning’. Den halvsidige vejrtrækning skyldes, at skævheden på rygsøjlen gør det svært at trække vejret helt ned i den side af lungerne, hvor ribbenene er komprimeret, og musklerne mellem ribbenene er svage.

Med åndedrætstræning kombinerer vi en række vejrtrækningsøvelser og holdningskorrigerende skoliosetræning. Du lærer bl.a. at træne dine lunger og dit åndedræt, så:

  • du får en dybere, mere afslappet og rytmisk vejrtrækning
  • du forbedrer din mobilitet og fleksibilitet
  • du opnår smertelindring og en indre ro
  • kroppens nervesystem afstresses
  • du får mere energi og velvære i hverdagen.

Når du er tilmeldt, modtager du en gratis Relaxator (værdi: 250,- kr.), som vi også skal bruge under træningen.

 

————

Alder: 17+  [Max. 6 deltagere pr. hold]
Pris:  550,- kr.
Niveau: Alle med skoliose (med og uden operation) kan deltage.
Krav: Du kan komme ned og op fra en yogamåtte uden hjælp.

Søndag den 5.6.22
Kl. 13:00-15:00
Yogalærer: Birgitte

Restorative ScoliYoga

Restorative er et skoliosehold, hvor din anspændte, stressede og smerteplagede krop får en velfortjent pause, imens du hviler i forskellige yogastillinger.

Med Restorative hviler du i afslappende yogastillinger, der er genskaber balancen i dit nervesystem, aflaster dine muskelspændinger og smertelindrer. I yogaøvelserne får du strakt kroppen sig blidt igennem, imens du bliver støttet op med yogapøller, tæpper og blokke. Du vil typisk hvile i hver yogastilling i 15-20 minutter ad gangen.

Alle øvelser bliver tilpasset 100% til dig personligt.

——–

Alder: 20+ [Max. 6 deltagere pr. hold]

Niveau: Alle uden operation kan deltage
Krav: Du kan komme ned og op fra en yogamåtte uden hjælp.

Oprettes snart..

Yin Yoga

Yin Yoga foregår ved rolige bevægelser, hvor de enkelte stillinger holdes i længere tid af gangen, helt op til 4-5 min.

I Yin yoga arbejder man med kroppens bindevæv (fasier), og sener på et dybere fysisk niveau. Det er et fantastisk supplement til mere dynamisk og muskuløs træning (Yang). Der arbejdes med stræk dybere inde i kroppens fasier, end hvor vi ellers kommer til på en yoga klasse, eller ved andet sport. Yin yoga skaber en skøn balance i kroppen.

Tilmelding sker ved direkte kontakt til Living Lotus Yoga.

Torsdag kl.  19:30-21:00
Yogalærer:  Linda

Yogaudstyr & Påklædning

Vi anvender yogablokke, stropper og tæpper etc. efter behov, så du kan udføre øvelserne skånsom og anatomisk korrekt.

Husk at medbringe 2 almindelige håndklæder (str. 50×100 cm) til at lægge over vores yogaudstyr. Lad os vide i god tid, om du ønsker at leje, yogamåtte, yogahåndklæde og mundbind i studiet, eller du medbringer dit yogaudstyr selv. 

REGISTRER DIN NUMMERPLADE

4 + 10 =

Adresse

ScoliYoga
Lyngbygaardsvej 96A
2800  Kgs.  Lyngby
Tlf.: 6930 3940

[Find vej]

© ScoliYoga | by DezignMekka